Image
B for Bordeaux

Turene

picto feuille de vigne

Private udflugter til vingårdene Bordeaux
Saint-Emilion, Medoc, Graves og meget mere

 Kort over vinmarkerne i Bordeaux

Bordeaux er en smuk og berømt vinregion fuld af historie og legendariske vine. De mest kendte områder er vel nok Saint-Émilion og Médoc, som er anerkendte for deres Merlot- og Cabernet Sauvignon-baserede vine.

For hvidvinselskere kan det også varmt anbefales at udforske det mindre kendte, men vidunderlige Graves-distrikt. Da vi taler om skræddersyede vinture, kan en dag her sagtens inkludere den enestående Pessac-Léognan-appellation, der omfatter mange Grand Cru Classé-slotte - både hvad angår rød- og hvidvin. For sødvin-entusiaster kan vi uden problemer tage et stop i Sauternes.

Vi besøger kun ét større område pr. dag på disse heldags vinrejser for at sikre en afslappet og behagelig oplevelse; områderne ligger i hver sin retning med Bordeaux by i midten.

Skræddersyede heldagsture til Saint-Emilion (Øst / Lyserød på kortet)

Saint-Emilion er et naturskønt og let kuperet område, der producerer vine med en overvægt af Merlot i blandingerne. Selvom vingårdene er relativt små, er mange af vinene herfra meget velrennomerede.

Middelalderlandsbyen, der ligger midt i vinmarkerne, er en væsentlig grund til at vælge Saint-Emilion-turen. En gåtur i de smalle brostensbelagte stræder bør man ikke snyde sig selv for.

Nogen vil blive glade for at vide, at den meget lille, men højt eftertragtede Pomerol-appellation kan besøges samme dag på disse personlige vinrejser. 😉

Saint-Emilion – en middelalderby
Private vinture i små grupper til flotte slotte i Pauillac

Skræddersyede heldagsture til Médoc (Nordvest/Lilla på kortet)

Médoc er hjemsted for den berømte 1855-klassifikation. Det er her, de storslåede Grands Crus Classé-vine produceres. "La Route des Châteaux" (slotsvejen) fører jer forbi den ene berømte vingård efter den anden. Prestige og historie er nøgleordene her, og Cabernet Sauvignon er kongedruen.

Médoc er opdelt i otte vindistrikter (appellationer), som hver især producerer unikke vine, på trods af deres tætte geografiske placering. Margaux, Pauillac, Saint-Estèphe, Saint-Julien og Haut-Médoc er blot nogle af de mest kendte. På en heldags vintur har I mulighed for at udforske flere af dem.

Skræddersyede heldagsture i Graves (Sydvest/Orange på kortet)

Graves-appellationen producerer både røde og tørre hvidvine og strækker sig over 30 km fra Bordeaux by hele vejen ned til Sauternes-appellationen. Begge områder producerer et stort udvalg af vine, der spænder fra de dyreste til de mere prisvenlige.

Pessac-Léognan, en top-appellation inden for Graves-distriktet, omfatter nogle af de ældste og mest charmerende slotte i Bordeaux. De producerer fænomenale tørre hvidvine ud over de klassiske rødvine. Det er her, Grand Cru Classé-hvidvinene fra Bordeaux udfolder sig (Pas du bare på, Bourgogne! 😄).

Sauternes er berømt for sine gyldne, raffinerede, komplekse og søde, men velafbalancerede hvidvine med en laaaang eftersmag. Det særlige lokale mikroklima gør det muligt for druerne at blive ramt af ædel råddenskab (på latin: Botrytis cinerea), hvilket fremmer sødmen i vinene. At smage dem er at elske dem! I vil også opdage, hvorfor Sauternes-vine er så komplicerede at fremstille.

Historiske slotte med lækre rød- og hvidvine i Graves
FSmukt slot i Saint-Julien med flot park

En flerdages dybdegående vintur i Bordeaux

Den bedste måde at udforske området og forstå de forskellige vinstile i Bordeaux på er gennem en flerdages vinrejse. Det kan være udfordrende at navigere i Bordeaux' komplekse vinudbud, og mange finder det svært at vælge fra et vinkort.

Foretrækker I Bordeaux’ vine fra venstre bred, højre bred eller måske begge dele? Bliv klogere på jeres favoritter og meget mere på en todages vintur, hvor I dykker ned i vinene fra begge flodbredder. Disse regioner kan nemlig hver især prale af deres karakteristiske vinstile, slotte og landskaber.

Forlæng jeres rejse til tre dage for at få en dybere indsigt i de lokale vine, så I virkelig kan forstå de traditionelle og ofte indviklede produktionsmetoder og etikettepraksis i Bordeaux. Ved afslutningen af denne vidtfavnende oplevelse vil I føle jer som vinkendere, der uden tøven er klar til at navigere i vine fra Bordeaux.

En vintur uden for alfarvej - Opdag de skjulte perler i Bordeaux

Tag med på en oplevelse som ingen anden, når vi sammen afdækker de skjulte perler i Bordeaux. Jeg glæder mig til at dele min begejstring for vores mindre kendte vingårde og præsentere jer for de utrolig inspirerende mennesker, der står bag dem.

Jeg tager jer til vingårde i ukendte appellationer, hvor I besøger autentiske, ofte familieejede vingårde, og hvor I møder ejerne og får en helt personlig oplevelse. Undervejs smager I på lækre vine til få penge, der sjældent når ud til eksportmarkedet.

Denne tur giver et ekstraordinært indblik i den hverdag og verden, der gemmer sig bag det færdige resultat på flasken.

Smuk voldgrav fra historisk slot med vilde blomster i Pessac-Léognan
La Dune du Pilat – Europas største vandreklitte

En skræddersyet heldagstur til Arcachon-bugten

Når I har nydt vingårdene i Bordeaux til sidste dråbe, er det tid til at udforske den kulturelle rigdom og de betagende landskaber i den omkringliggende region. Denne heldagstur er perfekt for enhver naturelskende, nysgerrig eventyrer. Området ligger smukt ud til Atlanterhavet og er kun en times kørsel fra Bordeaux.

Start jeres udflugt ved La Dune du Pilat, Europas største vandreklit, hvor I kan nyde den fantastiske udsigt. Besøg de charmerende østersfarme, hvor I har mulighed for at smage de friske østers direkte fra kilden. Hvis I er i humør til det, serverer de også frokost med fisk og skaldyr. Gå en tur gennem den maleriske kystby Arcachon med de mange barer, caféer, butikker, kunstgallerier og skønudsigt over bugten. En bådtur kan også arrangeres.

Private guidede
ture i vinmarkerne i Bordeaux

Kontakt mig