Image
B for Bordeaux

Arcachon-bugten

Feuille de vigne

Skræddersyet heldagstur ved Arcachon-bugten

Hvis I har besøgt så mange vingårde i Bordeaux, som I kan klare, så benyt lejligheden til at udforske den kulturelle rigdom og de storslåede landskaber i den omkringliggende region. Nyd en heldagstur ved Arcachon-bugten, hvor I kan opleve nogle af naturens vidundere og indånde den friske atlanterhavsluft.

Østerssmagning direkte i østershavnen - Frisk fra havet

La Dune du Pilat

Her har du en enestående mulighed for at bestige den majestætiske Dune du Pilat, Europas højeste sandklit. Dette bemærkelsesværdige naturvidunder byder på betagende udsigter og farver: Atlanterhavet på den ene side og Landes-skoven på den anden. Det er et must for enhver naturelskende og nysgerrig rejsende, og det ligger kun en times kørsel fra Bordeaux.

Østersfarme

I må ikke gå glip af Arcachon-bugten med dens utallige østersfarme. Et par timer før middag samles østersene i bugten og bringes ind til havnens små "hytter" på de traditionelle fladbundede østersbåde. Smag dem! Det bliver ikke meget friskere end det. Østersopdrætteren er som regel glad for at forklare hele proceduren for østersopdræt.

Kystbyer, Belle Époque-stil villaer, konditorier, butikker, caféer, kunstgallerier, ...

En slentretur rundt i den charmerende kystby Arcachon med dens utallige barer, caféer, butikker og kunstgallerier er en ren fornøjelse.

La Ville d'Eté er navnet på det lavtliggende strandområde, hvor I blandt andet kan smage de navnkundige Dunes Blanches fra Chez Pascal, måske nyde en is eller et glas vin, mens I betragter det lokale marineliv - en dejlig blanding af afslapning og naturlig skønhed.

La Ville d'Hiver på toppen af bakken er den 100 år gamle del af byen med sine mange typiske huse dekoreret med fine træudskæringer i neogotisk til Belle Époque-stil. Der er noget for enhver smag i Arcachon!

Bade- eller sejltur i Arcachon-bugten – begge er populære

Sejltur

Nyd en uforglemmelig tur på en Pinasse-båd med en lokal skipper. Oplev l'Ile aux Oiseaux og de berømte Cabanes Tchanquées. (Måltider og vin kan bestilles efter anmodning, og aktiviteter er à la carte.)

Pinasse er den traditionelle båd i Arcachon-bugten, skabt i 1900-tallet og bygget specielt til at navigere i bassinet. Oprindeligt blev den brugt til fiskeri og senere til østersopdræt.

Forslag til en dagstur

Lad os kombinere jeres forventninger med min erfaring og skabe den perfekte dag. Nedenstående program er blot et eksempel på, hvad vi kan lave på en heldagstur:

Arcachon
09h00

Afhentning på jeres hotel eller et andet sted i Bordeaux by, der passer jer En køretur gennem dele af Bordeaux og på vej ud til Arcachon, hvor I undervejs bliver informeret om området

10h15

Ankomst til foden af Dune du Pilat. Kravl op til toppen (der er trapper!), gå i sandet, tag billeder. Sæt jer ned, nyd udsigten og mærk friheden - det er betagende!

12h30

Østerssmagning på en charmerende østersfarm, efterfulgt af en frokost med fisk og skaldyr samme sted
eller, hvis I foretrækker det,
Frokost på en lokal, legendarisk restaurant med udsigt over bugten

14h30

Gå rundt i den fortryllende landsby Arcachon, smag de navnkundige Dunes Blanches fra Chez Pascal (en slags butterdej med flødeskum), nyd en is, tag på shopping, gå en tur på strandpromenaden, slap af og nyd livet.
eller, hvis I foretrækker det,
Pinasse-bådtur i bugten

18h00

Afsætning på jeres hotel eller et andet sted i Bordeaux by, der passer jer

Vejledende pris for en heldags-tur:
fra 540€ / privat gruppe

Prisen inkluderer:


• Tilrettelæggelse af en skræddersyet tur
• Privat transport i en behagelig og moderne bil
• Erfaren, dansktalende, entusisastisk guide (med erhvervskørekort)

Prisen inkluderer ikke:


• Mad og drikke i østershytte, restaurant og bar
Pinasse-bådtur